Askesmykker
Bær din kære med dig videre i livet
Et smykke er ikke bare et smykke. I smykker kan der ligge en stor betydning, da vi ofte bruger dem i forbindelse med en livsændrende begivenhed. Både til at markere lykkelige øjeblikke i livet, men også til at mindes dem vi holder af.
Udover den symbolske værdi i smykket, findes der også mulighed for at bevare et fysisk minde. I et hult smykke af guld eller sølv kan aske forsegles, så du kan bære din kære med dig videre i livet. Du kan læse mere om mulighederne her på siden, men du er også meget velkommen til at kontakte Dina for at høre nærmere. Ring på telefon: +45 22 880 222 eller skriv til: mail@drdesign.dk
Vær opmærksom på at brug af aske fra mennesker i skrivende stund ikke er lovligt i Danmark.

Askesmykke til din bedste ven
Har du mistet dit kæledyr, kan asken derfra forsegles i et smykke af guld eller sølv. Måske har du selv en idé til udformning af smykket. Sammen finder vi den bedste løsning, så du kan bære din bedste ven med dig videre i livet.
Dråbevedhæng
En dråbe kan både symbolisere sorg, en tåre eller det livgivende vand. Få skabt et hult dråbevedhæng i præcis den størrelse og udformning du ønsker. Aske har allerede været brændt og kan derfor tåle varmen, når dråben loddes sammen og dermed forsegles.
Brug dit eget guld
Har du selv gamle guldsmykker liggende, kan de med fordel smeltes om og genbruges til at skabe dit nye, personlige smykke. Se mere om mulighederne for omsmeltning her: Omsmeltning af guld
Få skabt dit helt eget betydningsfulde smykke
Er du klar til at få skabt dit helt unikke smykke, eller har du spørgsmål? Med sin ekspertise inden for guldsmedearbejde sidder Dina Rosenstjerne klar til at hjælpe dig med at skabe dit drømmesmykke med udgangspunkt i dine behov. Kontakt Dina i dag og kom tættere på dine smykkedrømme.